Anerkendt ejendomsmægler

By | 31. oktober 2013

Det er nu ikke den store sorg for min mand og mig, at vores datter Minna nu efter bare fire års ægteskab skal skilles. Vi glæder os over, at Minna og hendes Bent ikke har fået nogen børn, for uden børn i et parforhold er det selvfølgelig ulige lettere at gå fra hinanden igen.

Heller ikke savnet af Bent vil være den store sorg for os, for han er bestemt ikke lige vores type. Han er lige lovlig glad for bajere, og selv om Minna aldrig har sagt noget om det, har vi en fornemmelse af, at han godt en gang imellem kan finde på at tjatte til hende, når bølgerne er gået højt, hvilket har været tilfældet meget tit.

Bent er stiktosset over, at Minna vil skilles, så der bliver tale om noget af et slagsmål med hensyn til at dele boet. Allerede før deres bryllup købte de en i øvrigt dejlig ejerlejlighed her i hovedstadsområdet, og den vil Minna meget gerne blive boende i, og hendes indkomst kan også lige akkurat række til at klare udgifterne.

Men der er jo en vis friværdi, så Bent skal naturligvis købes ud af lejligheden, så nu har Minna på vores råd bestilt en gratis salgsvurdering, og Bent har indvilget i, at den vurdering kan bruges til at fastsætte lejlighedens egentlige værdi.

Minna har entreret med en meget anerkendt ejendomsmægler i København, hvor hun faktisk har følt sig rigtig godt behandlet. Sagen er, at hun ærligt fortalte, at hun nok ikke var interesseret i at sælge lejligheden nu, men havde brug for en professionel vurdering. Ejendomsmægleren havde svaret, at det var helt i orden, for hvis han yder den service nu, så vil hun forhåbentlig bruge ham igen, hvis hun senere kommer i den situation, at hun skal sælge lejlighed.

Og sådan er det selvfølgelig, for Minna føler sig som sagt godt behandlet af det firma, så det er da helt oplagt, at hun vil henvende sig der igen, hvis hun senere skal sælge lejligheden.

Vi snakkede lidt om det i aftes, da Minna kiggede forbi til en kop kaffe. Hun er overordnet set ved godt mod og glæder sig til i overmorgen, hvor ejendomsmægleren har lovet at komme med sin vurdering. Så kan hun komme videre i de økonomiske forhandlinger med Bent.

Men det er nu lidt pudsigt, mente Minna, at ejendomsmægleren kan yde så god en service, for han har jo ingen garanti for, at jeg vil henvende mig til ham, hvis jeg senere skal sælge lejligheden. Men det vil jeg selvfølgelig gøre, hvis situationen opstår, også fordi han er en af de ejendomsmæglere, der reklamerer med solgt eller gratis som du kan se her, så for boligsælgeren er det jo helt risikofrit at sætte den til salg hos ham.

Ja, ja, mindede min mand hende om, men den dag, hvor det måske bliver alvor, og du får den solgt, så er det jo nok ikke ligefrem et beskedent ejendomsmægler salær, der bliver tale om, så for denne her ejendomsmægler er der jo tale om en investering i fremtiden.

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on TwitterShare on Google+

One thought on “Anerkendt ejendomsmægler

  1. Isenkram og interiør

    Husk, at det er meget lettere for ejendomsmægleren at sælge dit hus, hvis du har styr på dit isenkram og interiør. Isenkram og interiør gør hjemmet varmt og indbydende, og det er dermed lettere at få huset solgt.

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *