Hvad er der sket, har du været oppe at slås? Sådan nogenlunde lød standardbemærkningen fra alle os andre, da vi i tirsdags mødtes igen for at tage hul på en ny vintersæson, hvor vi er fire let halvgamle mænd, der spiller squash sammen.
Det var Jens Ole, der var genstand for spørgsmålene, som var affødt af, at han mødte op med en forbinding på det ene øje. Så Jens Ole måtte selvfølgelig berette, hvordan det hang sammen.
Han fortalte, at han i sommerens løb havde døjet noget med et bygkorn i det nederste øjenlåg på venstre øje. Han havde smurt det med forskellige ting i håb om, at det ville forsvinde af sig selv, men det blev bare værre og værre, så han til sidst gav efter for konens pres for at få ham til at gå til læge.
Lægen havde kigget på det og havde valgt at sende ham videre til en øjenlæge i Lyngby, hvor både Jens Ole og vi andre bor. Lægen havde lovet at ringe til øjenlægen for at forklare, at det var nødvendigt, at Jens Ole fik en tid ret hurtigt for at undgå, at hans bygkorn udviklede sig yderligere i uheldig retning.
Øjenlægen havde undersøgt Jens Oles øje temmelig grundigt og konkluderede bagefter, at det var nødvendigt med en bygkorn operation for at få fjernet urenheden fra øjenlåget. Øjenlægen havde forklaret Jens Ole om, hvordan sådan et bygkorn opstår. Det sker, hvis for eksempel en tårekirtel af en eller anden grund tilstoppes, hvorefter der dannes en godartet knude, som i de fleste tilfælde sidder i kanten af øjenlåget. Oftest forsvinder bygkornet af sig selv i løbet af få uger, og det er derfor sjældent nødvendigt med behandling af nogen art.
Men i nogle tilfælde – og altså også i Jens Oles – kan bygkornet være så genstridigt, at det kan være nødvendigt med en øjenlågsoperation for at fjerne det. Øjenlægen havde trøstet Jens Ole med, at der er tale om et meget lille og simpelt indgreb, som stort set aldrig medfører efterfølgende gener for patienten.
Jens Ole fortalte, at han trods øjenlægens trøstende ord var temmelig ked af situationen, for han har det som så mange andre sådan, at øjnene i hans opfattelse er noget meget sårbart og kompliceret, så han var bestemt ikke tryg ved udsigten til, at øjenlægen skulle i gang med øjenkirurgi på ham.
Men han vidste selvfølgelig godt, at det var nødvendigt, for hans bygkorn havde efterhånden vokset sig så stort, at det var begyndt at trykke lidt på selve øjeæblet. Det gjorde ganske vist ikke direkte ondt, forklarede Jens Ole, men det generede hans syn en lille smule, så der var naturligvis ingen vej udenom en operation.
Og den havde Jens Ole så fået foretaget et par dage før, vi mødtes til vores squash. Øjenlægen havde dekreteret, at han skulle beholde forbindingen på i tre dage, så Jens Ole måtte først tage den af dagen efter vores møde.
For en sikkerheds skyld lod han være med at spille med den aften.
