Du ved aldrig, hvad der kan ske. Men jeg er i hvert fald overbevist om, at ligeså snart jeg er færdig her på universitetet, så skal jeg have en advokat, der kan køre alle mine ting for mig. Hvorfor det? Fordi jeg har flere eksempler på, hvor godt det er at kende en advokat:
Overfald
Nu her for en god måneds tid siden blev min kammerat overfaldet en sen aften. Han blev kørt på hospitalet, hvor de konstaterede, at han har brækket næsen og armen. Han ser stadig blå og gul ud i hovedet efter slagene, han fik. Heldigvis havde hans forældre omtanke nok til at kontakte deres advokat. Han hjælper dem lige nu med at køre en sag om offererstatning. Min kammerat og jeg læser sammen, og jeg har været på hospitalet hver dag for at fortælle ham om de forskellige opgaver, vi skal lave. Han har fået lov til ikke at være til stede til nogle af forelæsningerne, men han vil alligevel miste nogle fag, som han er nødt til at indhente, efter at han er tilbage fra hospitalet. Heldigvis har han ikke skullet bruge meget tid på alt det der papirarbejde, og advokaten har styr på tingene.
Et andet eksempel er min onkel. Han er ingeniør og kom til skade med sit arbejde. Han var ude fra kontoret for at tjekke et eller andet byggeprojekt. Han faldt og slog sig alvorligt. Hvis han ikke havde en advokat i Kolding, hvor han bor, så ville han ikke have haft modet til at anlægge sag mod entreprenørfirmaet, han er ansat i. Men den her arbejdsskade advokat insisterede. Det er firmaets opgave at sørge for, at alle sikkerhedsforanstaltninger er taget – også på en byggeplads. Han fik erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da han blev uarbejdsdygtig i mere end et halvt år.
Advokaten i Åbenrå
Og så har jeg også det personlige eksempel: Min mor fik patienterstatning, fordi hun havde fået noget forkert medicin, da hun fik brystkræft. Det forlængede hendes sygdomsforløb i meget lang tid. Heldigvis opdagede lægerne det lige i tide, til at de kunne omlægge medicineringen. Men alligevel. Hun kunne have været blevet rask meget tidligere. Jeg er glad for, at viden og teknologi omkring brystkræft er så fremskreden. Ellers ville vores advokat have fået meget mere at lave. Tænk nu, hvis hun ikke kom igennem behandlingerne, og vi mistede hende? Så skulle der have været en meget længere proces mod Patienterstatningen, tænker jeg.
Ja, det er derfor, at jeg skal have en advokat tilknyttet mig, når jeg bliver færdig om et års tid. Jeg ved jo ikke, om jeg kommer ud for et overfald, en ulykke på arbejdet, eller bliver syg og forkert behandlet. Folk, der tager chancen og ikke sørger for, at de kan få korrekt rådgivning, må tage konsekvenserne selv.
Det kan være temmelig omkostningsfuldt – både økonomisk, og psykisk har jeg læst. Det kan da være svært selv at skulle søge fx om offererstatning, hvis man er angst efter et overfald. Jeg har besluttet, at jeg ikke vil tage nogle chancer.