En af mine gamle skolekammerater, Arne, som jeg har holdt forbindelsen med i mere end en snes år lige siden skoletiden, valgte sidste år at lægge sit liv helt om. Efter en længere årrække som ansat i detailbranchen, fik han pludselig chancen for at realisere en gammel drøm om at blive værtshusholder.
Han overtog et af byens bedst kendte værtshuse, som gennem årene har haft et udmærket ry, fordi Arne forgænger havde formået at holde en fornuftig orden på sine gæster, selv om der af og til var nogle, der fik en tår over tørsten.
Arne valgte fra en start at indrette et separat lokale til den dartklub, han selv har været en del af i mange år. Dart og en håndbajer hører ligesom sammen, sagde han, og forklarede, at han havde en intention om at gøre sir værtshus til et Mekka for dartspillere.
Han løb ind i et lille problem, fordi han havde regnet med, at når han adskilte lokalet til dartspillet, så ville værtshuset som sådan nå ned under kvadratmetergrænsen for, om der skulle være rygeforbud eller ej. Men myndighederne stod fast: Dartlokalet var en del af værtshuset, fordi der også var servering i det lokale, så der måtte ikke ryges.
Arne valgte at placere nogle udendørs askebægre lige udenfor en bagdør, hvor der var et halvtag, som rygerne så kan stå under og pulse på deres smøger., og hans gæster har vist sig at have forståelse for den ordning.
Det har for Arne været vigtigt at forkæle sine dartspillere, fordi han er overbevist om, at de repræsenterer en god del af hans omsætning. Derfor har han også købt nogle fine glasvitriner, hvor de pokaler, som han selv donerer til turneringerne, kan stå og tage sig godt ud.
Hvis man går forbi Arnes værtshus, som naturligt nok har fået navnet ”Pilen og Skiven”, kan man iagttage, hvordan han reklamerer meget for dartspillet på stedet. Han har således to ret store gadeskilte placeret udenfor værtshuset, hvor han dels oplyser om, hvornår der er turneringer i dart, dels om gode tilbud på diverse drikkevarer – mest øl.
Væggene i hele værtshuset er også præget af, at det er hjemsted for en dartklub. Der er på den ene af de lange vægge opsat en række plakatophæng, hvor han opsætter skiftende plakater, der alle sammen har et eller andet med dart at gøre. Nogle af de plakater, han viser frem, er reklamer for internationale dartturneringer, som han gør meget for at komme i besiddelse af. Han har nogle forbindelser især i England, som gerne sender ham den slags plakater.
Og så har Arne den ide, at hans gæster gerne må føle sig lidt forkælet, og det føler folk sig ofte, hvis de selv kommer i centrum. Derfor har han på en væg hængt nogle almindelige klikrammer, hvori han sætter beskeder op om det, når en eller anden dartspiller har præsteret et specielt godt resultat.
Og tilsyneladende har hans indsats båret frugt, for der er altid mange gæster i hans værtshus, og dartklubben har aldrig haft flere medlemmer end nu.
