Næsten som en røggasvender

By | 19. februar 2016

Nogle gange overhaler virkeligheden fantasien. Det kender du sikkert godt? Denne lille historie handler om min søn på 17, der er kommet i lære som tømrer for ganske nylig. Han fortalte mig den forleden, og jeg synes faktisk, den er så sjov, at den er værd at dele.

Vi kender jo godt alle de historier, der florer på arbejdspladser, hvor lærlinge og ungarbejdere sættes til at hente kørnerprikker, røggasvendere og hvad ved jeg. Det er vel sådan lidt en del af hærdningen, der foregår på den slags arbejdspladser, hvor tonen ofte er gemytligt grov, ikke?

Skifersømudtrækker?

Nå – men John (det er min søn) blev altså bedt af en svend om at gå ned i servicevognen og hente en skifersømudtrækker, som svenden skulle bruge i forbindelse med nedtagningen af nogle skiferplader på et halvtag. John grinede tilbage til ham og sagde, at den hoppede han sgu ikke på. Svenden var vedholdende og forklarede endda præcist hvor i servicevognen, han kunne finde den såkaldte skifersømudtrækker. Til sidst gav svenden op, greb sin iPhone og klikkede sig ind på den hjemmeside, hvor firmaet køber alt deres værktøj: E-Værktøj.

Der fandt han frem til et billede af sådan en skifersømudtrækker og så måtte John jo lettere rød i hovedet sige undskyld og løbe ned i servicevognen efter den.

2016-02-12_15-12-29

Jeg synes faktisk, det er en lidt sjov historie – synes du ikke? Jeg mener: Hvem pokker skulle vide, at der faktisk findes noget, der hedder en skifersømudtrækker?

Jeg mindes min egen læretid som mekaniker for hulens mange år siden. Jeg blev bedt om at finde en “ornepiller”, og jeg anede ikke, at det er en stump, man skruer ned i en knækket bolt for at få den op. Men det lærte jeg hurtigt – og dengang blev der stadig udstedt ørefigener til lærlinge, der ikke hørte efter. De tider er heldigvis ovre!

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *