Naboerne rejser

By | 21. juli 2015

For godt fem år siden fik vi nye naboer, Aksel og Gerda. Vi fandt hurtigt ud af, at parret havde valgt at sælge deres landbrug for at gå på pension, og de havde i den forbindelse købt huset ved siden af vores. De er et par ualmindeligt rare naboer, og vi blev ret hurtigt gode venner.

Der gik ikke lang tid, før de åbenhjertigt fortalte, at de faktisk havde mange penge tilovers fra salget af den forholdsvis store gård, de havde drevet et helt arbejdsliv igennem. Og med et smil på læben fortalte de, at de faktisk ikke havde nogen ide om, hvad de skulle bruge deres penge på.

Det var min kone, der så udbrød, at de skulle da give sig til at rejse en hel masse og se noget af verden, for det havde de ikke hidtil haft så mange muligheder for. Og så gik der bare et par dage, før de kom og fortalte, at nu skulle de en uge til Mallorca og holde ferie.

Og det var en god oplevelse for dem, men systemet med charterferier passede dem ikke ret godt, så vi talte om, at de jo selv kunne tilrettelægge deres rejser, og vi tilbød at hjælpe dem. De afslørede, at de havde en drøm om at se nogle af verdens store byer, og jeg foreslog, at de da kunne starte med London, for de havde for længst afsløret, at de var gode til at tale engelsk.

Den var de med på, og jeg hentede den bærbare og gav mig til at søge efter flybilletter til London. Aksel fulgte interesseret med i min søgning på nettet, og da vi fandt frem til flybilletter til dem, valgte de selv datoer, og jeg købte billetterne på stedet.

Den rejse var de meget begejstrede for, kan jeg huske, og nogle måneder senere talte de om, at det jo kunne være interessant at tage en tur til USA. Vi brugte samme procedure, og jeg fandt frem til et par ganske billige flybilletter til USA, som de så benyttede nogle uger senere.

Og det blev faktisk sidste gang, jeg hjalp dem med den slags, for Aksel følte sig hurtigt så hjemmevant med hensyn til internettet, at han selv overtog det job. Jeg kan endnu huske, hvor stolt han egentlig var, da han på et tidspunkt fortalte, at nu havde han selv købt flybilletter til Thailand, hvor de ville tage på en tre ugers vinterferie.

De to er rigtigt gode til at fortælle om deres oplevelser på rejserne, og de klarer sig fint ude i den store verden. For få måneder siden var de i Tyrkiet, hvilket skyldtes et tilfælde. Aksel var på nettet faldet over nogle ekstraordinært billige flybilletter til Tyrkiet med afrejse to dage senere, og dem havde de købt og var taget af sted.

De er faktisk lidt modige, for nu har Aksel købt flybilletter til Paris til sig selv og Gerda, men i Frankrig kan de nu godt risikere at løbe ind i problemer med sproget, for de taler ikke fransk.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *