Da onkel Niels for et lille års tid siden langt om længe fik held til at få solgt sin landbrugsejendom, som han har drevet siden sine unge år, var det faktisk hans mening, at han bare ville slappe af og nyde livet som pensionist. Han og hans kone, Henny, købte et mindre parcelhus, og onkel Niels kastede sig straks over den lettere forsømte have og fik i løbet af en måneds tid flot skik på haven.
Men det gik ret hurtigt op for Niels, at hans egen have ikke var udfordring nok for ham. Han begyndte ganske enkelt at kede sig en smule i dagligdagen. Derfor slog han til, da han fik chancen for at overtage jobbet som graver på den lokale kirkegård, hvor jobbet først og fremmest handler om at holde hele kirkegården pæn og fri for ukrudt.
Det nye job, der er på 18 timer om ugen, passer Niels rigtig godt, og han har også fået nye og for ham fremmede opgaver i jobbet. Ikke mindst har jeg lært en hel del om begravelse, som jeg ikke kendte til tidligere, fortæller Niels. Når vi skal have en traditionel begravelse på kirkegården, er der faktisk mange opgaver for mig som graver.
Der skal selvfølgelig graves en grav på et gravsted, som typisk bliver valgt af enten den afdødes familie eller den bedemand, der står for begravelsen. Så skal selve graven jo graves, og til det brug har jeg god hjælp af en lille gravemaskine, så det kun er detaljerne, jeg skal bruge en skovl til, fortæller onkel Niels.
Det er mere enkelt, når der er tale om en bisættelse, hvor urnen med den afdødes aske skal graves ned i kirkegårdens fælles plæne, så der ikke er tale om et individuelt gravsted til den afdøde. Her skal hullet naturligvis ikke være så stort, så i de tilfælde klarer jeg mig med en spade og en skovl.
Niels har den fordel, at han kender så godt som alle mennesker i den lille by, hvor han bor og er graver. Han har fortalt, at han normalt indgår et lille væddemål med sig selv, når der har været et dødsfald i landsbyen. Det går ud på, at han ud fra sit kendskab til den afdøde vædder om, hvorvidt der bliver tale om en traditionel begravelse eller en bisættelse, hvor den afdøde skal brændes på krematoriet i den nærmeste lidt større by. Niels praler af, at hans gætter rigtigt i langt de fleste tilfælde, fordi han kender familierne og kan forudsige, om den vælger det ene eller det andet.
Når der er tale om en bisættelse, slutter det meste af ceremonien oftest efter højtideligheden i kirken, hvorefter den begravelsesforretning, der står for opgaven, sørger for at køre kisten til krematoriet og efterfølgende bringe urnen med den afdødes aske tilbage til kirkegården i landsbyen, hvor urnen så bliver gravet ned – ofte under overværelse af de nærmeste efterladte.
Den del af højtideligheden med nedgravning af urnen er som oftest det, der påvirker de efterladte mest, har Niels fortalt.
