Hvordan med hegn

By | 16. juli 2014

Da vi for nogle måneder siden flyttede ind i det hus, vi havde købt, var der ikke ret meget inde i huset, der trængte til vedligeholdelse bortset fra farven på væggene i de to børneværelser, som vi i hvert fald ikke syntes passede til værelserne, så dem startede vi med at male hvide.

Men udendørs var der en hel del ting, vi ville have lavet om op, for haven var ikke specielt godt holdt, og selv om hverken min mand eller jeg er særligt kyndige med hensyn til at holde en have, så var vi i hvert fald enige om, at der var en del ting, der trængte til en kærlig hånd eller direkte til at blive ændret.

Det gjaldt ikke mindst det temmeligt lange plankeværk, som adskiller vores grund fra nabogrunden. Plankeværket er tilsyneladende ikke ret gammelt, men den lange og helt nøgne flade er i hvert fald ikke inspirerende at se på, så vi snakkede en del om, hvad vi kunne gøre for at pynte på det.

Heldigvis var min mand enig med mig i, at det ville live meget op på plankeværket, hvis vi hængte nogle blomsterkasser (noget a la dem her) op på det og så planter nogle sommerblomster, når den tid kommer, og resten af året kan vi have et eller andet stedsegrønt i dem.

Det har vi nu fået gjort, og det har i høj grad pyntet på plankeværket, som ikke længere virker som en bar mur at se på. Og nu har min mand fundet på, at vi nede på jorden også kan bryde den sterile mur og på samme tid skabe noget plads til leg for vores to børn.

Derfor var han i går ude at se på sandkasser i et byggemarked for at finde en, der i størrelse kan passe på det lille areal, hvor vi har tænkt os en sandkasse til børnene. Det fandt han også, og i weekenden skal han i gang med at bygge den, idet den er købt som en slags samlesæt. Derefter vil der så bare mangle noget pænt, hvidt sand, men det ved han også, hvor man kan købe, så på mandag skal han af sted med traileren for at hente sandet.

Da han kom hjem fra byggemarkedet, fortalte han, at han havde kigget lidt på nogle forskellige gyngestativer, der var udstillet på byggemarkedets udendørs areal. Han syntes, at de var temmelig dyre, så han havde ikke købt et gyngestativ, men det skal vi nu altså på et tidspunkt have, for børnene holder meget af at gynge, når de en gang imellem er på en legeplads.

En anden ting, vi gerne vil lave i haven, er en eller anden form for adskillelse mellem børnenes legeplads og resten af haven. Vi forestiller os et lavt havehegn med en lille låge i, for vi er sikre på, at børnene gerne vil føle, at de har deres helt egen plads i haven, som vi voksne kan lukkes ude fra. Vi tror begge to, at det er godt for børnene at opleve, de har deres helt eget uderum.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *