Der er så dejligt ude på landet, siger man, og det er da i vid udstrækning også rigtigt, men af og til har man oplevelser, som man egentlig godt kunne have undværet. Det har min mand og jeg i hvert fald måttet sande nogle gange i løbet af de seks år, der nu er gået fra den dag, vi solgte vores almindelige parcelhus i et forstadskvarter og flyttede rigtigt på landet, idet vi købte et idyllisk bondehus, der ligger tæt op til et større skovområde.
Vi har aldrig fortrudt den flytning, og vi nyder i fulde drag stilheden her ude på landet, men naturen påfører os også nogle vilkår, som vi ikke er specielt begejstrede for. Jeg husker tydeligt vores første sommer herude, hvor vi flere måneder i træk kæmpede en indædt kamp mod store horder af myrer, som åbenbart mente, at de havde førsteret til vores terrasse, ligesom mange af dem ind imellem forvildede sig ind i huset. Altså måtte vi i gang med at bekæmpe myrer.
Vi er ikke så meget for at bruge kemiske produkter i sådan en krig, så det var første og fremmest mange kander kogende vand, vi brugte i forsøget på at bekæmpe myrerne, og efterhånden fik vi da også nedbragt antallet af dem til noget tåleligt.
Det var også den første sommer, at min mand en dag fik øje på et temmelig stort hvepse bo under udhænget på vores stråtag. Det var han meget lidt tilfreds med, for han har altid haft lidt af en fobi i forholdet til hvepse, så han var ikke meget for at skulle gå i gang med at fjerne det store hvepsebo selv. Og inden han overhovedet kunne gå i gang med det, opdagede vi endnu to mindre hvepseboer, så vi valgte at tilkalde professionel hjælp til at klare den opgave.
Vi fandt frem til et lokalt firma, der tager sig af skadedyrsbekæmpelse, og samme dag, som vi ringede, kom indehaveren ud til os for at klare den lille opgave, som han kaldte det. Han iklædte sig en form for beskyttelsesdragt og sprøjtede derefter noget gift ind i indgangshullet til hvert hvepsebo. Nogle af de stikkende djævle fløj ud, men det var faktisk kun nogle ganske få, så jeg går ud fra, at langt de fleste af dem døde af den behandling, de blev udsat for.
Efter ret kort ventetid fjernede manden alle tre hvepseboer og lagde dem i en kraftig plastiksæk, som han lovede at tage med sig. Jeg tror, min mand følte sig en smule flov, for han kunne vel selv have købt noget dertil egnet gift og sprøjtet med det og selv have klaret det hele, men vores skadedyrsbekæmper fortalte i øvrigt, at de gifte på sprayflaske, man kan købe i ethvert supermarked, faktisk ikke er effektive nok, så han mente bestemt, det var en god ide, at vi havde tilkaldt ham.
I det hele taget, sagde han, er der altid en vis risiko ved det, når folk uden den rigtige viden og uden de rigtige midler forsøger selv at bekæmpe forskellige former for skadedyr. Du kan i øvrigt blive meget klog på emnet på denne hjemmeside om skadedyr.
