I min barndom og ungdom var min store interesse spejderlivet, jeg brugte mange timer på spejderarbejdet, jeg var tiltrukket af at afprøve mig selv, både fysisk og psykisk. I dag ser jeg tilbage på mange udfordringer og spændende oplevelser, men spejdertiden har også bevirket, at jeg er modig og oplevelsessøgende. Da jeg blev gift og fik børn og fuldtidsjob, lagde jeg min passion midlertidigt på hylden, men tiden er nu kommet, hvor jeg kan frigøre mig fra forpligtelser derhjemme og tage ud for at udfordre mig selv.
Forleden var jeg til et foredrag om ekspeditioner, hvor en eventyrer fortalte om sine oplevelser fra tiden, hvor han aftjente sin værnepligt i Sirius patruljen og senere blev bidt af eventyrlyst. Jeg noterede mig, at foredragsholderen dvælede længe ved betydningen af et godt og solidt sammenhold og samarbejde mellem ekspeditionens deltagere, og han fortalte historier fra pressede og livsfarlige situationer, han havde været udsat for, ligesom han understregede, at hvis gruppen ikke kunne samarbejde i både nemme og ekstreme situationer, kunne det nemt komme til at handle om liv eller død.
Efter den aften tænkte jeg tit på, at det tidligere medlem af Sirius patruljen i virkeligheden mere havde holdt foredrag om samarbejde end om selve de oplevelser, han havde været udsat for i sin tid på den grønlandske indlandsis.
Tidligere har jeg flere gange nydt forskellige former for foredrag, men helst sådan nogle, der handler om vovede oplevelser og pressede situationer. For eksempel var jeg sidste år sammen med min mand til et foredrag på biblioteket her i byen, hvor en sand globetrotter holdt foredrag om primitive rejser, som han havde foretaget til en lang række destinationer rundt om i verden.
Han fortalte meget levende om den enorme mængde af oplevelser, han havde i de år af sit liv, hvor han rejste meget som rygsækturist.
Han var nærmest hudløst ærligt i sine beretninger og fortalte blandt andet, at han på et tidspunkt som 22-årig havde fået en ny kæreste herhjemme i Danmark. Hun ville gerne med ud at rejse, og de tog af sted sammen i tre måneder.
Det gik overmåde godt, og manden holdt et længere foredrag om sammenhold – du kan se mere om manden her -, som er absolut nødvendigt, hvis to eller flere mennesker skal rejse sammen i længere tid på en primitiv baggrund. Men hans kæreste havde på en måde bestået prøven, fortalte han med et smil, for hun forstod det der med sammenhold, og det har hun heldigvis forstået siden, for nu har vi været gift i 19 år, fortalte han.
Efter at have overværet det meget spændende foredrag forleden dag, begyndte jeg at læse om Grønland og beskrivelser af nutidige ekspeditioner, og min drøm er nu at drage til Grønland og deltage i en overlevelsestur på isen, men først skal jeg bruge tid på at komme i god form, hvilket er alfa og omega inden strabadserne på isen. Min baggrund som spejder er absolut intet værd i forhold til en ekspedition på isen, men jeg er topmotiveret og ser frem til en kæmpe udfordring, som foredraget om ekspeditioner er anledning til.
