Hvad betyder sikkerhedsfolie?

By | 7. oktober 2018

Man får sjældent noget ud af at kunne sige ”Hvad sagde jeg” udover måske en smule styrket selvtillid. Og jeg undlod at sige det højt, da vi her for nylig blev udsat for et uheld med heldigvis kun mindre personskade i vores idrætshal, som jeg er halinspektør for.

Hallen blev gennemgribende renoveret sidste år, og i den forbindelse advarede jeg på et byggemøde mod de meget store glaspartier højt oppe i hallens gavle. Min betænkelighed gik dels på, at sollyset kunne blive en generende faktor under for eksempel håndboldkampe, dels på at det kunne blive farligt, hvis en af de store ruder blev smadret, så det efterfølgende regnede ned med glasskår.

Den affærdigede arkitekten mig med, at der ville blive sat solfilm på ruderne, så solen ikke ville komme til at genere sportsudøverne. Ingen gad tilsyneladende høre på min advarsel om eventuelle flyvende glasskår, men det blev virkelighed her for nylig, da en eller anden bølle kastede en stor sten op på glaspartiet fra den udvendige side.

Det regnede med glasskår inde i hallen, og et par af tilskuerne til en håndboldkamp måtte på skadestuen. Vi fik hurtigt sat nyt glas i, men denne gang gik arkitekten med til, at der blev monteret sikkerhedsfilm på glasset, så en gentagelse ikke kunne blive aktuel.

Specialister i film

Der kom et par håndværkere fra et specialfirma for at montere sikkerhedsfilmen på glaspartiet i begge ender af hallen. Jeg sludrede lidt med dem om opgaven, som var lidt vanskelig, fordi glaspartierne sidder så højt oppe, men de trak bare på skuldrene og fortalte, at de faktisk levede heltids af at montere film på ruder, så de havde prøvet det, der var langt værre.

Bilreklamer

Jeg overlod dem til deres arbejde, som de faktisk skulle bruge et par dage på. Det var arkitekten, der havde bestilt det pågældende firma til at udføre opgaven, og da jeg alligevel havde et ærinde udenfor, var jeg lidt nysgerrig med hensyn til firmaets navn. Det fik jeg nu hurtigt opklaret, for den store kassevogn, de to montører var kommet i, var forsynet med masser af bilreklame for firmaet. De flotte bilreklamer var lavet af Kellmann.

På forhånd kendte jeg ikke til det pågældende firma, men jeg besluttede mig for at notere firmanavnet og telefonnummeret, som også stod på bilen. Det gjorde jeg, fordi det af reklameteksten på bilen fremgik, at firmaet var leverandør af stort set alle former for reklame – og altså også forskellige slags film til glasruder.

Jeg har nemlig i et stykke tid tænkt på, at vi godt kunne bruge en form for reklamesøjle udenfor idrætshallen til at reklamere for kommende begivenheder. Den ide fik jeg for et stykke tid siden, da jeg udenfor en idrætshal i en anden by så en meget stor og flot pylon, der reklamerede for en et badmintonstævne, som skulle afvikles nogle dage senere.

Og den slags kunne jeg på kassevognen se, at firmaet med sikkerhedsfilmen også kan levere, så nu vil jeg i første omgang kontakte firmaet for at finde frem til prisniveauet og så se, om jeg kan finde plads til det i budgettet.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *