Hvordan jeg egentlig kom hjem i lørdags, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg vågnede op i min seng og var øm i hele kroppen. Havde blå mærker over det hele, og lige nu er jeg svimmel. Jeg kan svagt huske, at lægen sagde noget om, at jeg havde fået en alvorlig hjernerystelse, men jeg insisterede på, at jeg ville hjem til mig selv. Jeg har det rigtigt skidt. Min mor er her for at se efter mig. Hun har fået besked på, at hvis jeg vil, så kan jeg lægge sag an imod de mænd, der tævede mig. Jeg skal bare gøre det i løbet af de kommende dage. Hun har også fået besked på at holde godt øje med mig og øjeblikkeligt tilkalde en ambulance, hvis jeg begynder at kaste op.
Meget bekymret
Hun går forsigtigt rundt i min lejlighed og vrider hænderne af bekymring. Har sørget for, at jeg har fået noget mad, og hjælpe mig, når jeg skal på toilettet. Hun siger ikke så meget. Jeg har sagt til hende, at jeg slet ikke har lyst til at tale om det endnu. Jeg har også lovet hende, at jeg overvejer at lægge sag an mod mændene. Og jeg tænker faktisk over det – så meget, jeg kan og orker. Er nået frem til, at selvfølgelig skal jeg lægge sag an imod dem. Man angriber bare ikke almindelige mennesker, fordi de kommer forbi én på gaden. En sag om offererstatning. Det ender det med.
En advokat i strafferet
Jeg skal have en god advokat i strafferet. De skal straffes hårdt de to, som slog mig ned. Jo mere jeg tænker over det, desto mere arrig bliver jeg. Jeg kalder på min mor og fortæller hende, at jeg har besluttet at anmelde episoden til politiet. Jeg beder hende også om at spørge min far, om han kender en god advokat hjemme i Slagelse., som eventuelt kan henvise mig til en god advokat her i Horsens, som kan bistå mig i sagen. Han kender jo alle og enhver i hele landet. Som politiker er han kendt i hele landet. Kan det være grunden til, at de slog mig? At jeg er søn af en politiker med ret rabiate holdninger, og som ikke er bange for at sige sin mening offentligt?
Det har jeg faktisk på fornemmelsen. Men jeg er jo ikke min far. Og jeg deler ikke hans meninger. Så hvorfor skal det gå ud over mig, at han har ekstreme holdninger? Eller var det bare et tilfælde? Et ondt øjeblik, som de siger.
Er for træt lige nu
Jeg orker ikke at tænke på det mere lige nu. Er træt. Svimmel. Har bare lyst til at sove. Min mor kommer med nogle smertestillende piller. Jeg sluger dem. Siger tak og vender mig om på siden for at få fred. Lukker øjnene. Men jeg kan ikke sove. Tankerne vælter rundt: Hvor lang tid vil sådan en sag om offererstatning tage? Får de to bøller en beskikket advokat, som kan få deres straf reduceret? Vil jeg nogensinde få erstatning? Ganske langsomt tømmer jeg hovedet for tanker og falder i søvn.
