Energitab i nye vinduer?

By | 15. oktober 2014

I går købte jeg på vej hjem fra arbejde en kæmpestor buket røde roser til min kone – og nej, det var altså ikke, fordi jeg havde bondeanger over noget som helst. Det var derimod en slags tak til hende, fordi hun nu er blevet færdig med mere end en måneds arbejde med malerrulle og pensler i vores hus.

Sagen er, at hun mistede sit job, fordi firmaet ganske enkelt flyttede til en anden landsdel. Heldigvis fik hun med det samme et andet job, men der skal hun først tiltræde til næste 1., og det betød alt i alt, at hun havde godt og vel halvanden måneds fritid mellem de to jobs, og heldigvis var det fritid med løn fra hendes tidligere arbejdsgiver, idet hendes opsigelsesperiode var på to måneder.

Og så var det, at hun besluttede sig for at bruge den ledige tid til at male herhjemme. Hun startede med at give alle væggene en omgang, og da hun var færdig med det, kom turen til husets moderne og energivenlige vinduer, hvis træværk efterhånden godt kunne bruge en omgang maling. Det var et temmelig langsommeligt arbejde, fordi vi har vinduer med mange sprosser, men hun var heldigvis begunstiget af godt vejr uden regn i den periode.

Vi havde talt en del om valget af farver, og vi var enige om, at vinduernes træværk skulle males i en mørk, blå nuance, men min kone ville gerne have, at de to yderdøre – altså entredøren og bryggersdøren – skulle have en anden farve. Jeg log hende bestemme, og hun valgte en forholdsvis lys, grå farve, som jeg bestemt heller ikke havde noget imod.

Jeg puslede lidt med tanken om måske at udskifte yderdørene, for de har nok kendt bedre dage, selv om de med en gang maling selvfølgelig bliver noget anderledes at se på. På nettet undersøgte jeg lidt om priser på yderdøre, og så blev jeg klar over, at det nok ikke lige er tiden til en udskiftning nu, for det passer vist ikke så godt ind i vores økonomiske situation.

Men min kone var ikke færdig med sit malerarbejde, mente hun selv, for de indvendige døre i vores hus var nok lige lovlig kedelige at se på. Der er tale om sådan nogle ganske almindelige døre med en tynd finerplade på hver side, og fineren stod ubehandlet og var efterhånden blevet temmelig slidt at se på. Det er der nok ikke noget at sige til, for der er tale om sådan nogle typiske, billige døre, som man brugte i 1960’erne, da vores hus blev bygget.

Derfor besluttede min kone, at de også skulle friskes op, og hun valgte en ret lys, grå nuance, som jeg må erkende passer fint til gerigter og fodlister, som hun har malet hvide. Jeg foreslog hende at afmontere dørene før malingen, men det var nu ikke nødvendigt, mente hun, så de blev malet, mens de hang på hængslerne.

Vores hus er et helt andet nu, takket være min kones store indsats med malerarbejdet. Hun blev heldigvis meget glad for roserne.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *