At fælde træer

By | 16. september 2014

Kan du huske den lille hund fra Asterix og Obelix, der altid græd som en pisket, når Obelix trak et træ op med rode? Det var den lille hund, jeg kom til at tænke på, da jeg med lettere bæven i stemmen bestilte et firma til at komme og udføre fældning af et træ i min baghave her i Nordsjælland.

Årsagen til min kvide var faktisk to årsager: Dels elsker jeg det træ, og dels står det, så min elskede glashus er i stor fare for at blive beskadiget, hvis træet vælter forkert, når det fældes. Desværre er det nødvendigt at fælde det, for det har fået en sygdom, der ikke kan helbredes, og det er kun et spørgsmål om tid, før en storm gør kål på det.

Jeg ringede til firmaet Hegner, for dem har jeg brugt flere gange i forbindelse med mit arbejde, hvor de har stået for beskæringer og også nogle omgange stubfræsning ( Rodfræsning ). De gav mig et godt tilbud på at få fældet træet efter at have været forbi og inspicere opgaven.

Den store dag oprandt, og to friske fyre fra firmaet gik i gang. De startede med at klatre op i træet og sikre nogle af de store grene med liner, før de skar dem ned. På den måde kunne de fire grenene ned, uden der skete noget med glashuset.

Sådan blev de ved gren efter gren, til træet var helt barberet ned. Og så sikrede de selve stammen med et sindrigt sæt af liner, før de skar den ned bid for bid. Hver sektion blev firet lige så forsigtigt ned og helt uden at ramme noget.

Jeg så til fra stuevinduet og – indrømmet – af og til med en klump i halsen. det var trods alt et træ, som jeg nærmest er vokset op med, og som havde en speciel plads i mit hjerte. Men det skal siges, at firmaet gjorde et fremragende stykke arbejde, og der var på intet tidspunkt risiko for, at noget ville ramme pavillonen, der jo altså er lavet af glas.

Efter de var færdige, ryddede de det hele op, og så bragte de en rodfræser ind, som de med stor forsigtighed brugte til at fjerne rødderne, så de ikke ville være i vejen i vores have fremover.

Sidst på eftermiddagen var de færdige, og de havde ryddet totalt op efter sig. Men hvor var det dog trist at kigge ud på den tomme plads, hvor mit elskede træ havde stået i en menneskealder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *